Ordbog
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ
|
|||
| A. | |
| A.C | Appellation Contrôlée er den klassifikationsmodel, som er blevet kopieret i en række andre lande. AC startede i Châteauneuf-de-pape i 1930erne og blev i løbet af få år landsdækkende. Vinene inddeles i distrikter, hvor der stilles krav til udbytte, druesorter, vinstokkenes alder, alkoholstyrke og vinifikation, m.m. Der er appellationer for hele områder - som Bordeaux og appellationer for mindre områder som en landsby og helt ned til enkelte marker. Vil man kende kravene til en bestemt vin skal man studere reglerne for netop denne appellation. Knap halvdelen af Frankrigs vinproduktion er AC. |
| Alsace | Vindistrikt i det nordøstlige Frankrig mest kendt for hvidvin. Også navnet på den mest almindelige appellation i distriktet |
| AOC (Appellation d'Origine Controllé ) | Côtes du Rhône og Saint-Émilion er eksempler på appellationer. En appellation indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indefor hvilket geografisk område druerne må vokse. Der kan være tale om en overordnet og bred appellation, der dækker et større område (fx appellation Côtes du Rhône) eller en snævrere appellation med strengere krav og indenfor et mindre område (fx appellation Châteauneuf-du-Pape). Det franske AOC - Appellation d'Origine Controllé - har sine sidestykker i fx det italienske DOC - Denominazione d'Origine Controllata - og det spanske Denominación de Origen Calificada. |
| Assemblage | Fransk ord for den proces, hvor det besluttes hvilke fade/tanke der skal bidrage med sit indhold til sammenstikningen af den endelige vin. |
| B. | |
| Bandol | Nok den appellation, der generelt leverer de fleste af Provence's bedste vine. Befinder sig i det sydlige Provence. Mourvèdre spiller hovedrollen. |
| Banyuls | Appellation for Vin Doux Naturel fra det Roussillon-området i det sydøstligste Frankrig. Leverer sammen med Maury nogle af Frankrigs mest interessante dessertvine. Fremstilles af mindst 50 % Grenache Noir, mindst 75 % for Grand Cru vinenes vedkommende. Findes i varianter fra unge og frugtige til gamle fadlagrede med smage i stil med tawny port. |
| Barrique | Lille fad på 225 liter. |
| Beaujolais | Vindistrikt i det sydligste Bourgogne hvor hovedruen er Gamay, som typisk giver frugtige vine, der kan have stor charme. |
| Beaujolais Grand Cru | I den nordlige del af Beaujolais-distriktet findes 10 Grand Cru Beaujolais:: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte-de-Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Régnié og Saint-Amour. De udgør toppen af Beaujolais-hierakiet. |
| Beaujolais-Villages | Mellemniveau Beaujolais, mellem appellation Beaujolais og Beaujolais Grand Cru. |
| Beaumes de Venise | By i den sydlige Rhônedal og fra 2005 navnet på en rødvins-appellation. Byen leverer også navn til en dessertvin fremstillet af druen Muscat - Muscat de Beaumes de Venise. |
| Bordeaux | Den brede appellation i Bordeaux-distriktet rummer vin fra druer dyrket overalt i distriktet. Vigtigste druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot - og for de hvide: Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Bordeaux er også navnet på byen, der danner centrum for og giver navn til det klassiske vindistrikt. Endelig bruges ordet i daglig tale om en vin fra Bordeaux området, høj som lav. |
| Bordeaux Supérieur | Samme krav som i appellation Bordeaux men med lidt højere naturlig alkoholprocent. Der stilles større krav til høstudbytte, druesammensætning samt fremstilling. |
| Botrytis | En fællesbetegnelse for klaseråd og den svamp, som forårsager sygdommen. Botrytis findes i to udgaver. Som gråskimmel, hvor den kan være endog meget ødelæggende for en vinhøst, og som ædel råddenskab, hvor den kan give meget koncentrerede og komplekse dessertvine. |
| Bouquet | Betegnelse for det spektrum af lugte der dannes i en vin efter en vis tids lagring. Er der tale om en ung vin kaldes man dens lugtspektrum for aroma. Der er ingen vedtagest grænse for hvornår man taler om bouquet i stedet for aroma. Men et krav er, at der skal have udviklet sig mere komplekse dufttoner - som eksempelvis animalske toner. |
| Bourgogne | Midtfransk vindistrikt kendt for både hvid- og rødvin. Strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sammen med Bordeaux hovedleverandør af Frankrigs store vine. Vigtigste hvidvinsdrue: Chardonnay. Vigtigste rødvinsdrue: Pinot Noir. |
| Bourboulenc | En ældgammel grøn druesort der formentlig stammer fra Grækenland. En druesort med stort potentiale der anvendes i blandinger. Som dominerende sort alene i de særlige La Clape hvidvine fra Languedoc. |
| Braquet | I Provence anvendes denne let røde drue til rødvine og rosévine fra Bellet appallationen. Giver ofte markante vine. |
| Brouilly | En af 10 Beaujolais Grand Cru, den sydligste og arealmæssigt største |
| C. | |
| Cabernet Franc | Den tredje blå drue i Bordeaux, hvor den indgår i mange blandinger med Merlot og Carbernet Sauvignon. Indeholder mindre garvesyre end Carbernet Sauvignon. I Norditalien kaldes druen ofte Bordo. |
| Cabernet Sauvignon | En kraftig drue med et højt indhold af garvesyre. Har de seneste årtier opnået international status ligesom Chardonnay. Dyrkes nu overalt i verden - selv i det traditionsrige Toscana. Basis for Medocvinene. Giver en aroma af solbær og har et højt indhold af fenoler, der gør den egnet til lang tids lagring. En af de to hoveddruer i røde Bordeaux vine (den anden er Merlot). Den mest maskuline, "strenge" og langsomt modnende af de to. |
| Cairanne | En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten. |
| Chardonnay | Uden diskussion den mest kendte grønne drue i vinverdenen. En drue der kan modne og leve selv under forholdsvis kolde og varme forhold. En drue der ikke stiller store krav til næring og klima, men som i høj grad donerer sin frugt i forhold til de betingelser man byder den. Den har sit udgangspunkt i det franske Bourgogne. For hvidvindrikkere er Chardonnay ofte den første drue de stifter bekendtskab med. |
| Charmat | En måde at producere mousserende vin på, hvor andengæringen foregår på tryktank og ikke på flaske som ved den traditionelle metode. Med charmatmetoden varer andengæringen kun nogle uger. |
| Châteauneuf-du-Pape | By i den sydlige Rhône-dal. Byen giver navn til den appellation, der anses for at give syd-Rhône's største vine. 13 druesorter er tilladt, følgende blå: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Counoise, Terret Noir, Vaccarese og Muscardin, og følgende grønne: Roussanne, Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc og Picardin (eller Picardan) og Picpoul. I praksis ligger hovedvægten dog på de fire førstnænte blå sorter. |
| Cinsault | En mørk blå drue der er modstandsdygtig mod tørke. Meget udbredt i Sydfrankrig, hvor den blandes med Grenache og Syrah. Kræver lavt udbytte pr. ha. for at træde i karakter. I Frankrig er der 40.000 ha. med Cinsault. Identisk med den Syditalienske Ottavianello-drue. |
| Clairette | Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer. Ægte Clariette Blanc er stadig ingrediens i mange sydfranske appellationer ex. Rhône, Languedoc og Provence. |
| Clevner | I alsace er Clevner druen ofte synonym med Pinot Blanc, mens den i Schweiz bruges som synonym for Pinot Noir. Andre steder er det Chardonnay druen der er forklædt som Clevner eller Klevner. Druen Klevener de Heiligenstein er i Alsace er en lokal tilpasset italiensk Traminer - importeret i 1700-tallet - der alene bruges i kommunen Heiligenstein. Beskeden udbredelse på 50-60 ha. |
| Côte, côtes | Fransk, betyder skråning, side af bakke eller bjerg, kyst. Côtes med -s er flertal |
| Coteaux du Languedoc | Sydfransk appellation der rummer alt fra elendigt sprøjt til store klassiske vine. Fremstillet af mindst 80 % af middelhavsblandingen Carignan (max 50 %), Cinsault, Grenache, Counoise, Mourvèdre, Syrah og Terret Noir. |
| Côte de Brouilly | En af 10 Beaujolais Grand Cru. Skulle efter sigende være nummeret bedre end Brouilly, der også er en Beaujolais Grand Cru. |
| Côte d'Or | Navn på både departement og vindistrikt i Frankrig. Når man taler om rød Bourgogne, er det overvejende sandsynligt, at man mener vin fra Côte d'Or, som ligger mellem Dijon i nord og Chagny i syd. Côte d'Or omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune. |
| Côtes de Bourg | Appellation i Bordeaux området på floden Girondes højre bred. |
| Côtes du Luberon | Appellation i det nordlige Provence på grænsen til den sydlige Rhône-distrikt. Fremstilles af de traditionelle middelhavs-druer (især Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault). |
| Côtes du Rhône | Den brede Rhône-appellation der rummer vine fra både den nordlige og sydlige Rhônedal. Vigtigste druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan. |
| Côtes du Rhône Villages | Appellation i den sydlige Rhônedal. Befinder sig i princippet niveaumæssigt mellem Côtes du Rhône og appellationer som Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Vinen må produceres i 95 kommuner. Følgende 20 udvalgte landsbyer (Villages betyder landsbyer) har lov til at lade deres navn stå i forlængelse af appellationen: Beaumes de Venise, Cairanne, Chusclan, Laudun, Massif d'Uchaux, Plan de Dieu, Puymeras, Rasteau, Roaix, Rochegude, Rousset les Vignes, Sablet, Saint Gervais, Saint Maurice, Saint Pantaléon Les Vignes, Séguret, Signargues, Valréas, Vinsobres (der er på vej til at få egen appellation) og Visan. Vigtigste drue: Grenache. Læs mere her: Villages |
| Côtes du Roussillon | Sydfransk appellation beliggende mellem byen Perpignan og Pyrenæerne. Druer: Bl.a. Carignan, Cinsault, Grenache og Mourvèdre. |
| Côtes du Roussillon Villages | Rødvin fra de bedste områder i Roussillon. Se også Côtes du Roussillon. |
| Côtes du Ventoux | Appellation i den sydlige Rhônedal grænsende til Provence. Samme druesorter som Côtes du Rhône. Et område der virkelig kan byde på sjældent gode vine. Området har udviklet sig vin mæssigt enormt de seneste år. |
| Crémant | Mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men fra andre dele af Frankrig. Eksempler: Crémant de Bourgogne og Crémant d’Alsace. |
| Crozes-Hermitage | Mellemklasse appellation fra den nordlige Rhônedal: Drue: Syrah |
| Cru Bourgeois |
Klassifikation af Médoc-vine. Niveaumæssigt lige under Grand Cru Classé niveau. Cru Bourgeois - Médoc Under de 5 Grand Cru Classé ligger Cru Bourgeois klassifikationen, der i årevis har været mildt sagt kaotisk. |
| Cuvée | Fransk ord, der egentlig referer til en vinbeholder. Udtrykket bruges typisk på etiketten til at differentiere mellem forskellige kvaliteter. En ejendom kan fx have en Cuvée Tradition, en Cuvée Speciale, en Cuvée Prestige eller en Cuvée Vieilles Vignes indenfor samme appellation og årgang. I praksis opleves det dog som at der klistres Cuvée et eller andet på alle mulige tilfældige vine for at give dem udseende af noget der adskiller sig fra det ordinære, hvad de ikke nødvendigvis gør. |
| Crémant | Betegnelse for fransk mousserende vin der er dyrket udenfor Champagnedistriktet og hvor der er anvendt andengæring på flaske. Der findes i dag appellationer for Crémant i Saumur, Vouvray, Loire, Bourgogne, Bordeqaux, Alsace, Limoux og Die. Både høstudbytte pr. hektar og hvilke druesorter der må anvendes varierer mellem de enkelte appallationer. Det maksimale udbytte for en crémant er 100 liter vin pr. 150 kg. druer. |
| D. | |
| Degorgement | Fransk udtryk for den proces, hvor man fjerner bundfaldet fra en mousserende vin, efter at denne har afsluttet sin andengæring på flaske. |
| Dosage | Navnet for den efterfyldning der sker med en mousserende vin, der er fremstillet efter champagnemetoden. Dosagen består som regel af en blanding af vin og sukkersirup, og den bestemmer indholdet af restsukker i den færdige vin. Tørhedsgraderne hedder - med de tørreste nævnt først: Ekstra Brut, Brut, Extra Dry, Sec, Demi-sec og Rich eller Doux. En Rich må normalt tilsættes ti gange så meget restsukker som en Ekstra Brut. Enkelte mousserende vine lavet efter den klassiske metode fremstilles uden dosage. |
| E. | |
| F. | |
| Fad | Træ tønde, hyppigst egetræ. Almindelige størrelser går fra 225 liter til flere tusinde liter. Når vinen fadlagres, afgives smagsstoffer og garvesyre til vinen. Virkningen er tydeligere jo yngre og mindre fadet er, og vinen påvirkes selvfølgeligt også mere jo længere fadlagringen varer. |
| Fer | Jerndruen, der har sit navn Fer - jern - fra vinstokkens hårde ved vokser i dag spredt i det sydfranske fra Madiran til Gaillac, Bergerac, Aveyron og Cabardés. Druen giver en vin med dyb farve, koncentration og interessant duft. Har mistet terræn de seneste år. |
| Fermentering | Gæring i forbindelse med vinfremstilling. Fra druemost til vin. Alkoholisk, kemisk proces, hvor druemostens sukkerindhold ved gærsvampes påvirkning omdannes til alkohol og kulsyre. Gæringen standses automatisk af alkoholen ved 14-15%. |
| Filtrering | Proces hvor større partikler fjernes fra vinen, så den bliver klarere. Ved en for høj grad af filtrering fjernes også ting fra vinen, der indvirker positivt på dens kvalitet. Når der står "Ikke filtreret" på etiketten er det således et signal om, at man har ønsket at fremstille en vin med de bedst mulige smagskvaliteter. |
| Fitou | Appellation i det sydlige Languedoc-Roussillon med den typiske blanding af middelhavsdruerne Carignan, Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Syrah. |
| Fleurie | En af 10 Beaujolais Grand Cru. |
| Frankrig |
Ubetinget landet som gennem historien har været
dygtigst til at fortælle omverden, at netop deres vine er de bedste og
fornemste. Alene de tidlige vinlov Appellation d’Origine Controlée (AOC)
fra 1935, en officiel oprindelsesgaranti, hvor de geografiske grænser,
druevalg udbyttekrav og kvalitetskontrol blev standard. Dette betød at
fransk vin blev endnu mere accepteret som lig med kvalitet i den store
verden. Man stoler på INAO – Institut National des Appellations d’
Origine’s arbejde. ”Når en vin er AOC, er den god.” Det betyder, at man får den officielle franske vinmyndigheds garanti for, at vinen kommer fra et nærmere afgrænset område, og at en række kvalitetskrav er blevet opfyldt. I dag kan man få AOC vine helt ned til 20,- eller mindre. Den franske vinlov er nedefra bygget op i pyramideform, således den største mængde vin, den med de mindste krav er placeret nederst i kvalitetspyramiden og betegnes Vin de Table francais, dernæst kommer en stadig mere udbredt gruppe, Vins de Pays. Her taler vi om gode landvine i en gruppe, som blev officiel i 1973 ved et særligt dekret. AOC AOC: VDQS : VIN de PAYS: VIN de TABLE FRANCAIS: Vi har dog en VdT der er noget ud over det sædvanlige, den er udtryk for ejendommens forsøg på at lave det absolut ypperligste, hvilket også lykkedes. Den har fået betegnelsen VdT, da vinen simpelthen ikke kunne komme ind under nogen af de andre betegnelser, da man ikke mente den var typisk for egnen. En ren KULT vin. KLASSIFIKATIONER En anden væsentlig faktor som har gjort franske vine anerkendt, er de
forskellige klassifikationer. Det var mest Bordeaux’ største marked – England, som havde brug for en rangorden for at finde hoved og hale på alle vinene.¨ Médoc’ Grand cru Classé fra 1855 var primært ønsket af englænderne, men senere blev den dog anerkendt og berømmet af såvel franskmændene selv som alle os andre. 62 slotte blev placeret i fem cru (klasser). I knap 150 år har man generelt anerkendt rangordenen, men der har væren mange tiltag for at få den ændret eller udvidet. Gennem så mange år er det sket en kolossal udvikling på alle områder. Dels har hver ny generation haft indflydelse på udviklingen på både dyrkning, fremstilling og lagring, mange slotte har fået er nye ejere, for ikke at tale om hele den teknologiske udvikling, der på forskellige tider har vundet indpas på de enkelte slotte, har været med til at ændre type og kvalitet på mange vine. En vin der i 1855 blev placeret i 3. cru, kan udmærket have udviklet sig og burde i dag måske være i 2. cru, lige som en vin fra 5. cru måske skulle helt ud af klassifikationen. Det er klart at en vingårds ejer gerne ser sit slot avancere i klassifikationen, men absolut ikke ønsker at blive degraderet. Derfor har det altid været ”sprængstof” når der har været tiltag til ændringer. Den væsentligste ændring skete i 1973 da Château Mouton Rothschild endelig blev fundet egnet som Premier Grand cru Classé – den højeste. Det var Baron Philip de Rothschilds næsten livslange kamp, der her blev belønnet. Han var dybt utilfreds med slottets placering i ”anden cru”, da han i 1920erne overtog slottet. Det er på grund af alle disse facts, og mange flere, der gør at vi kalder 1855 klassifikationen et museumsstykke, selv om vi trods alt er enige i måske 75% af den. Andre klassifikationer Sauternes Saint-Émilion Klassifikationener opdelt i Premier Grand cru Classé A med kun 2 Chateaux, Premier Grand cru Classé B med 9 og endelig Grand cru Classé der omfatter 64 slotte i dag. Graves For de røde vinens vedkommende blev det eneste top-slot
undtagelsesvis taget med i Médoc klassifikationen i 1855 (Château
Haut-Brion er en Premier Grand cru) Den er også klart bedre end samtlige
øvrige Graves vine. Médoc Cru Bourgeois Denne klassifikation er en ”underlig” størrelse. Den blev oprettet i 1932 og mere end 600 slotte har ret til at skrive Cru Bourgeois på etiketten. Der findes imidlertid et privat syndikat og det er kun disse medlemmerne, der enten kan skrive Grand Bourgeois Exceptionnel, Grand Bourgeois og laveste kategori slet og ret Bourgeois.
|
| G. | |
| Gamay | Druen bag al rød Beaujolais. En drue med en forfriskende lethed og en stor frugtsmag. Indeholdet af garvesyre er lavt. I 1990 var der 33.600 ha. med Gamaydruer i Beaujolais. Druen forekommer kun få steder udenfor Frankrig - heriblandt Californien, Schweiz og Italien. SIdstnævnte sted indgår den endog i DOC-vine fra eksempelvis Trasimeno-søen i Umbrien. |
| Garvesyre | Også kaldet tanniner. En gruppe kemiske stoffer der kan give både en snerpende fornemmelse og en bitter smag, hvis ikke de kontrolleres under vinifikationen. En vin får sin garvesyre fra druernes skaller og fra egefade - hvis den lagres på træ. Garvesyren er nødvendig, hvis vinen skal have gemmepotentiale, da syren konserverer vinen - akkurat som vi kender det fra egetræ. Den bitre smag af garvesyre kender vi fra stærk the. Da garvesyren trækkes ud af skallerne er der stor forskel på indholdet af garvesyre i hvidvin og rødvin - generelt er forholdet 1:60. Meget garvesyreholdige druer er Cabernet Sauvignon, Syrah, Tannat, Nebbiolo, Aglianico, Negroamaro og Piedirosso |
| Gewürztraminer | Lyserød drue der giver meget aromatiske hvidvine med duft af blommer og roser. Dyrkes internationalt men er især forbundet med Alsace. |
| Gigondas | Landsby i den sydlige Rhônedal. Giver navn til appellation, der i princippet niveaumæssigt befinder sig mellem Côtes du Rhône Villages og Châteauneuf-du-Pape. |
| Grand Cru | Klassifikationsbetegnelse med forskellig betydning i forskellige franske distrikter. Eksempler: I Saint-Émilion er Grand Cru niveauet over almindelig Saint-Émilion og under Grand Cru Classé. I Côte-d’Or i Bourgogne og i Alsace er Grand Cru den højeste klasse. |
| Grand Cru Classé | Øverste klassifikationsniveau for Bordeaux vine. |
| Grenache | Verdens næstmest plantede druesort, der er rygraden i de fleste spanske rødvine - her kommer den fra under navnet Garnacha - og den vigtigste blå druesort i de sydlige Côtes du Rhône vine. Identisk med Sardiniens cannonau. Ved lavt udbytte giver den stor sød frugtsmag men blandes som regel med druer med mere garvesyre og farve. |
| Grenache Blanc | En af de mest udbredte druer i Frankrig. Giver fede, bløde hvidvine med frugtsmag. Kendes i Spanien som Garnacha Blanc. |
| Gros Manseng | Fransk hvidvinsdrue, der hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af landet. Ved omhyggeligt behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret smag. Anvendes også til søde vine. |
| H. | |
| Haut-Médoc | Klassisk vindistrikt på floden Girondes venstre bred, nordvest for Bordeaux by. Også navnet på den overordnede appellation i distriktet. En stor del af vinene er klassificeret i Cru Bourgeois og Grand Cru Classé. Distriktet rummer også de snævrere definerede appellationer som Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Èstephe, hvorfra de fleste Grand Cru Classé vine stammer. |
| Hedvin | Vin der er tilføjet drue-alkohol. Eksempler: Sherry, Madeira, portvin og Vin Doux Naturel. |
| I. | |
| J. | |
| Jacquère | Grøn drue der dyrkes i de franske alpeområder. Giver neutrale let parfumerede vine. |
| K. | |
| Kompleksitet | Kompleks er et andet ord for kompliceret. I vin sammenhæng betyder det, at vinen har en mangfoldig og spændende kombination af duft- og smagskvaliteter. For den opmærksomme vin nyder vil en kompleks vin byde på en større udfordring og oplevelsesrigdom end en enkel og letforståelig vin. Alligevel vil en enkel og helt umiddelbart forståelig vin i mange situationer (afhængigt af fx mad og selskab) være at foretrække frem for en kompleks vin. |
| Krop | Udtryk for vins fornemmelse og fylde i munden. |
| L. | |
| Languedoc-Roussillon | Sydfransk region grænsende til Spanien. Område der udvikler sig vin mæssigt enormt i disse år. |
| M. | |
| Maderisering | Er ofte synonymt med oxydering men indebærer tillige, at vinen har været udsat for varme. |
| Malolaktisk | Ved hjælp af mælkesyrebakterier omdannes æblesyrer til en svagere og blødere mælkesyre. Ved processen dannes der tillige kuldioxid. Processen har intet med en alkoholisk gæring at gøre og kaldes lejlighedsvis andengæring, da den aldrig foretages før den alkoholiske gæring. En kontrolleret malolaktisk gæring kan øge smagen og kompleksiteten i vinen og samtidig forhindre, at der sker en malolaktisk gæring efter, at vinen er tappet. |
| Maury | Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig. Laves efter samme metode som Banyuls. |
| Médoc | Appellation nordvest for Haut-Médoc. Vinene når ikke op på samme luksuøse niveau som de bedste i Haut-Médoc. Médoc bruges også som betegnelse for hele Médoc-halvøen, der indbefatter Haut-Médoc. |
| Merlot | Blå drue der er basis for vinene fra St-Èmilion og Pomerol. Har de seneste tyve år opnået stor popularitet som blandingselement i vine over hele verden. Er blødere og mildere end Cabernet Sauvignon, som den konkurrerer med i Bordeaux-området. |
| Moulin-à-Vent | Betragtes som den fornemmeste af de 10 Grand Cru Beaujolais. Har ry for - atypisk for Beaujolais - at udvikle sig positivt med alderen. Skulle efter sigende kunne udvikle sig i retning af vinene fra Côte d'Or, så den er på alle måder en atypisk Beaujolais. |
| Mourvèdre | Rødvinsdrue der ofte indgår i de sydfranske rødvine. Druen når et højdepunkt i Provence-appellationen Bandol, hvor den spiller en hovedrolle. |
| Muscat | Grøn og meget aromatisk drue, som mest bruges til dessertvine af typen Vin Doux Naturel. Hedder i Italien Moscato. |
| Muscat de Lunel | Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon. Blandt Frankrigs bedste af denne type. |
| Mourvedre | Den næstvigtigste drue i Spanien, hvor den kaldes Monastrell. I Frankrig dyrkes den blandt andet i det sydlige Rhône, hvor den værdsættes for dens struktur, intense frugtsmag og solbærduft. Den spiller ofte en mindre rolle i blandinger men betragtes generelt som mere kødrig end Syrah, strammere end Grenache og mere charmerende end Carignan. |
| Mousserende vin | En vin med tryk og kuldioxid - eller bobler. Mousserende vin fremstilles enten efter charmatmetoden, hvor andengæringen foregår i en tryktank eller gennem forskellige varianter af champagnemetoden også kaldet den klassiske metode. Med den klassiske metode foregår andengæringen på flaske. Den mest enkle - og billigste - metode at fremstille bobler på er ved kulsyretilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin. |
| N. | |
| Négociant | Vinkøbmand. Køber af vinbønderne enten færdig vin eller nyhøstede druer, som han selv forarbejder. |
| O. | |
| Oxidering | En kemisk reaktion der opstår, hvis vinen udsættes for for meget ilt - luft. Oxydering kendes fra brunfarvningen af et æble eller irringen af et kobbertag. Oxydering brunfarver hvidvine og kan give vinen en urteagtig smag. Oxideringen er en risiko, så snart en drue er knust. Enkelte vine udsættes bevidst for oxidering, det er eksempelvis sherry, portvin og madeira. |
| P. | |
| Pinot Noir | Druen der spiller en større rolle i røde Bourgognevine. Dyrkes i dag over det meste af verden, hvor den ofte skifter karakter i forhold til levebetingelserne. Indeholder mindre garvesyre end Syrah og Cabernet Sauvignon. |
| Propsmag |
En gang imellem afgiver proppen ved en fejl en ubehagelig smag hen ad jordslåethed. Når man får serveret en vin på en ordentlig restaurant, lugter tjeneren først til proppen eller smager på vinen. Det er måske ofte et ritual; men det har også en reel betydning. Vine kan komme til "at smage af prop". Denne propsmag skyldes 2,4,6-trichloranisol, som kan smages i ekstrem lave koncentrationer. Den kan dels dannes af nogle mikroorganismer, der lever i korken, og dels kan den være opstået, fordi man har bleget korken med chlor. Herved kan den dannes ud fra en aromatisk polymer forbindelse lignin, der findes i kork og træ. Fejlen kan være mere eller mindre udtalt og berettiger altid til at vinen byttes. |
| Q. | |
| R. | |
| Rasteau | En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer. Er også kendt for sine Vin Doux Naturel produceret af Grenache. |
| Restsukker | Den mængde sukker der er tilbage, når gæringen af en vin er afsluttet. Normalt sker dette, når gæren er brugt op. Men hvis man ønsker en naturligt sød vin, kan gæringen standses, før alt sukkeret er omdannet til alkohol. |
| Riesling | Oprindelig en tysk drue med potentiale til hvidvine med skarp kraftig blomsteraroma og stort gemmeportentiale. Findes også i botrytiserede udgaver og som den specielle Eiswein. |
| Rousette | Den vigtigste drue i Savoie i det østlige Frankrig. Bruges til vine med gemmepotentiale, der fremstår eksotisk parfumerede og med en god syre. |
| S. | |
| Saint-Émilion | Appellation omkring byen af samme navn. Druen Merlot dominerer. De bedste vine fra Saint-Émilion har deres Grand Cru Classé klassifikation. I mellemlejet hedder vinene Saint-Émilion Grand Cru. |
| Saint-Émilion Grand Cru | Klassifikation indeholdender de Saint-Émilion vine, der er klassificeret under Saint-Émilion Grand Cru Classé og over "almindelig" Saint-Émilion. Lidt forvirrende er det også den appellation, der rummer både klassifikationerne Grand Cru og Grand Cru Classé. |
| Saint-Julien | Den næst-sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac og Margaux). Den mest elegante af de fire. |
| Sauvignon Blanc | Hvid drue der står bag en række kendte og tørre hvidvine som Sancerre og Pouilly-Fumé. En drue med en markant syre. Dyrkes i dag i stor udstrækning i både Australien, New Zealand og USA. |
| Sémillon | En hvid drue der giver fede vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige Sauvignon Blanc. Dyrkes fortrinsvis i Frankrig - Bourdeaux og Provence - men tillige i Chile og i særlig grad i Kroatien. |
| Smagsbetegnelser | Hermed et
udvalg af den ofte farverige vifte af ord, som "de professionelle"
slynger om sig med: Amer (bitter), aromatisk, besk, behagelig, blød, corsé (kraftig og fyldig), elegant, fad, fadsmag, frugtig, fyldig, fyrig, hård, jordet, karamelagtig, kraftig, mugsmag, nutty (nøddeagtig), ram, robust, rund, røget, snerpende, spids (lidt syrlig), stikkende, sur (eddikesur), svovlet ( i hvidvine), syrlig, træsmag, tør, viril. Hertil kommer malende beskrivelser som "nyslået græs", "efterår", "kostald", "våd hund", – fantasien har ingen grænser, når man skal beskrive glassets indhold. |
| Svovl | Nødvendig tilsætning for at hindre eftergæring på flaskerne. Bruges dog som oftest med meget nænsom hånd. Kan fremkalde allergi. |
| Syre | Groft sagt; uden syre ingen ordentlig vin. Kan opdeles i garvesyre, der kommer fra skallerne og evt. træfade, samt frugtsyre, der kommer fra selve frugtkødet/mosten. Syren er med til at give vinens karateristiske egenskaber. |
| Syrah | En ædel blå drue med et højt indhold af garvesyre.
Bruges ofte til vine med lang levetid, som franske Hermitage. Er
stamfaderen til den australske Shiraz og den argentinske Balsamina. I
Frankrig dyrkes den primært i Rhône-området. Stammer formentlig
oprindelig fra Syracusa på Sicilien. Se alle vores vine på syrah |
| T. | |
| Tannin | Garvesyre. Medvirker til vinens holdbarhed |
| Tannat | Meget hårdfør og garvesyreholdig blå drue der er hovedingrediensen i vinene fra Madiran i det sydlige Frankrig nær Pyrenæerne. Vinene kræver lang tids lagring. |
| U. | |
| V. | |
| Vacqueyras | Appellation ved by med samme navn i den sydlige Rhônedal. Nabo til appellationen og byen Gigondas. Befinder sig i princippet niveaumæssigt over Côtes du Rhône Villages, på samme niveau som Gigondas og under Châteauneuf-du-Pape |
| VDQS | Vin Délimité de Qualité Supérieure. En fransk mellemkategori for vine, der venter på at få Appellation Controlée. VDQS-vine skal overholde regler for udbytte, drueanvendelse og vinifikation. Udgør blot én procent af fransk vin. |
| Village | Det franske ord for landsby. Villages (med -s) er flertal og betyder således landsbyer. Bruges fx i forbindelse med Côtes du Villages og Mâcon-Villages og angiver, at vi befinder os et trin højere oppe i kvalitetshierakiet i forhold til hvis der ikke havde stået Villages. |
| Vinsten | Ses som små krystaller, der ofte sidder på undersiden af proppen eller findes som bundfald. Vinsten eller tartra er krystaller af vinens naturlige frugtsyre og dannes ved lave temperaturer. Ved ca. 3 grader celsius udkrystalliserer vinsyren kaliumsalte. Vinsten er 100% uskadelig og indvirker overhovedet ikke på smagen, – er reelt et kvalitetstegn, der indicerer, at vinen ikke har fået en hård behandling inden aftapning. |
| Vin de Pays
|
Den største del af VdP vinene kommer fra Sydfrankrig. Der er mest tale om gode landvine, hvortil myndighederne også har nogle regler, der skal opfyldes. Anerkendte druesorter er en selvfølge, arealudbyttet, regler om gæring til en vis alkoholprocent. Vinen skal også være typisk for sit område og type. Den skal være testet af et smagspanel. En femtedel af fransk vin er vin de pays |
| Vin de table | Den laveste kategori, hvor forbrugerne kun får at vide, at vinen er fransk. Der må ikke stå noget nærmere om geografisk oprindelse. Betegnelser som ”landvin” og lignende må ikke nævnes. Det vil nemlig indikere, at vinen kommer fra ”landet”. |
| Vin Doux Naturel | Fransk betegnelse for dessertvin, hvor gæringen standses før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker bliver tilbage, hvorefter vinen tilsættes druesprit. Resultatet er en sød og alkoholforstærket vin. (Portvin er fremstillet på denne måde, men bruger selvfølgelig ikke den franske betegnelse.) |
| Vinsobres | En af de 20 Côtes du Rhône Villages-landsbyer. Fra ca. januar 2006 har den fået sin egen appellation |
| Vinsten | Udtryk for de harmløse krystalaflejringer der udskilles fra vinen under gæring og lagring. Vinsten udkrystalliseres ved temperaturer under 7 grader celsius. Vinsten bruges i fødevareindustrien til at tilsætte syre til ikke-alkoholiske drikke og madvarer. Mens vinsten i rødvin ofte blot ligner almindeligt bundfald, kan det i hvidvin se ud som små glasskår. Vinsten har ingen indflydelse på smagen af vinen. |
| Viognier | Engang en af verdens mest feterede hvidvinsdruer. I dag er den sjælden selvom enkelte franske producenter stadig producerer rene Viogniervine. Vinene har normalt kraftig farve, et højt alkoholindhold og en aroma, der minder om abrikoser, ferskner og blomster. Dens unåde skyldes i høj grad, at den ikke er særlig produktiv. |
| W. | |
| X. | |
| Y. | |
| Z. |