"La Combe" - Jacky Piret
|
|
|
Beaujolais
Vinene fra Beaujolais fik et meget stærkt brand tilbage i 70´erne og 80´erne, hvor en storstillet markedsføringsindsats, for alvor fik sat vinene på verdenskortet. Desværre var markedsføringen koncentreret om den noget kedelige og blege noveau, der skal drikkes tidligt, hvis den da overhovedet skal drikkes.
Markedsføring uden hold i virkeligheden fører sjældent noget godt med sig, og det har også været tilfældet for kvalitetsproducenterne i Beaujolais, der efterhånden blev skubbet i baggrunden af eventyrlystne lykkemagere, der ikke kunne holde den kvalitet som en Beaujolais skal kunne byde på. Selv store producenter gik med på vognen og på kompromis med kvaliteten.
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat laves super vin i Beaujolais, man skal blot lede lidt længere efter den. Vi har valgt at præsentere området med et lille udvalg af kvalitetsvine fra området. En super Beaujolais som ledsager til en frokost eller en let middagsanretning, er simpelthen smovs for ganen.
I Beaujolais er der 10 selvstændige cruer, der må opkalde vinen fra det område, hvor den er dyrket. Resten må enten kaldes for Beaujolais villages, eller almindelig Beaujolais.
|